Anmeldelse af Klodsmajor

klodsmajor

Artiklen indeholder reklamelinks.

Klods-Hans hvem? Vi kender kun Klodsmajor! Et let forståeligt spil bestående af klodser, som stables i et tårn, og skal fjernes én ad gangen med én hånd, og lægges ovenpå tårnet indtil at tårnet vælter – og derved finde KLODSMAJOREN. Denne udnævnelse til klodsmajor bliver skrålet i kor af de resterende spillere, som kan være imellem typisk 2-5, og spillet kan vare i typisk 30 minutter, afhængigt af hvor klodset klodsmajoren viser sig at være.

Køb Klodsmajor

Hvad handler Klodsmajor om?

Klodsmajor udfordrer dine motoriske færdigheder på den sjove måde, og er et spil med mange vindere og én der taber – afhængigt af hvor mange runder man spiller, selvfølgelig.

Med frit valg mellem typisk 2-5 spillere, er målet at tage en klods fra tårnet med én hånd, og lægge den ovenpå uden at få tårnet til at vælte – lykkedes det, er det den næste spillers tur. Lykkedes det ikke, og tårnet vælter, er man hermed KLODSMAJOR, som de resterende spillere råber i kor. At pege samtidigt er valgfrit.

Det er et spil alle fra 4 år og opefter kan spille, og er let at gå til. Men lad ikke dét narre dig – det er ikke nemlig ikke uden strategi. Grundet tårnets opbygning, er nogle klodser nemme at fjerne, men destabiliserer tårnet på kort sigt – smart, hvis man er mange spillere og vil sætte en klods om benene på dem, men mindre smart hvis man er færre spillere. Det kræver desuden også en rolig hånd og, i nogle tilfælde, en god portion tålmodighed.

Spillet bliver hurtigt spændende, og det er nemt at blive revet med af den gode stemning, og svært ikke at få dårlige nerver. Kan man udvælge de rigtige klodser og forholde sig roligt, er man én klods tættere på at vinde og lettet råbe spillets navn højt i den skyldiges generelle retning.

Hvad medfølger i købet af Klodsmajor?

  • 48, 51 eller 54 træklodser, med målene 7,5 x 2,5 x 1,5 cm, afhængigt af hvilken version man har.
  • 1 terning med 3 farvekategorier, afhængigt af hvilken version man har.
  • 1 regelhæfte.

Spiloplevelse

Klodsmajor kan samle venner og familie, for sig eller sammen, og på tværs af aldersgrupper. Man får brugt sit hoved, spændt musklerne, får flossede nerver, og fede adrenalin-rush når man får taget og anbragt en klods uden uheld.

Klodsmajor kan tage imellem alt fra 2-30 minutter. Målene på klodserne er ikke fuldkommen ens, hvilket gør det sværere og mere uforudsigeligt per spil – det holder også spændingen kørende, og sikrer underholdning hver gang man tager det frem.

Spilgennemgang

Begyndelsen

Læg tre klodser klos op ad hinanden på bordet, så man danner et kvadrat, og læg så tre mere ovenpå dem, vendt 40 grader den anden vej. Sagt på en anden måde, peger det første lag på kl. 12, og det næste lag på kl. 3 eller 9 – fortsæt indtil at alle klodser er brugt, og tårnet er bygget. Lav en rækkefølge på spillernes tur. Den første spiller udvælger en klods og forsøger at tage den ud af tårnkonstellationen, og, såfremt det lykkedes, lægger den ovenpå toppen af tårnet. Turen går videre til næste spiller.

Midten

Tårnet bliver højere og højere jo flere klodser man får fjernet, men desto mere ustabilt ender tårnet også ofte med at være. Det bliver sværere at udvælge og fjerne klodserne, og så er der den samme balanceudfordring ved at tage sin klods og stable videre ovenpå.

Afslutningen

Når uheldet er ude og tårnet falder sammen, råber man KLODSMAJOR til den ansvarlige. Er man flere spillere, kan man fortsætte med flere runder indtil at alle klodsmajorerne er udnævnt, og vinderen er fundet!

Klodsmajor regler

Reglerne er simple: Tag én brik fra tårnet per tur med én hånd, og placer den øverst – fortsæt indtil at en spiller får tårnet til at vælte. Den gældende spiller er hermed klodsmajor, som de resterende spillere skråler i kor. Vi minder igen om, at pege samtidigt er valgfrit.

Historien om Klodsmajor

Klodsmajor er en version af spillet ’Jenga’, som kommer af det swahiliske ord ’kujenga’ – ’at bygge noget’ – og fik officielt denne passende titel i 1983, da Leslie Scott gjorde sit familiespil til noget alle familier kunne have glæde af. Mange familier; i 2017 blev det estimeret at omkring 80 millioner klodsmajor-spil var solgt. Klodsmajor, som det er kendt i Danmark, er i tre farver og en terning afgør hvilken klods du må fjerne, men er essentielt det samme spil.

Udgivelser af Klodsmajor

Klodsmajor er, trods hvad det går ud på, et stabilt spil, som ikke har haft behov for at ændre eller opdatere sig synderligt i fremgangsmåden. Dér hvor der kan være ændringer, er i restrektioner af valg af klodser. Hvor man normalt må vælge hvilken som helst klods man vil, er der versioner hvor de er farvebestemte, og afgøres af en terning man slår med; f.eks. vores barndomsversion med de pangfarvede blå, røde og gule klodser i bedste børnehave-stil.

Én anden version byder på en stigning i sværhedsgrad, hvor tårnet er bygget på en blok man holder i hånden, og skal give videre til den næste spiller når man har afsluttet sin tur. Det inkorporerer balanceevner, og gør spillet mere dynamisk. Der er også færre klodser i denne version. Heldigvis.

Ændringerne ligger mest i designet; den klassiske version er typisk af lyst træ, og er man til regnbuer, eksisterer dén version også. Ikke at størrelse betyder noget, men vil man have en ekstra udfordring, så er der også Klodsmajorens general – versionen hvor brikkerne er dobbelte- eller seks gange så store som standardversionen, og tårnet måler omtrent en halv- eller hel meter. Vi anbefaler at man spiller på græs; gulvet overlever, den danske vind hæver sværhedsgraden en smule, og man kan samtidig få frisk luft.

Vores vurdering af Klodsmajor

Om det er Jenga eller den farvebestemte Klodsmajor, er spillet en klassiker af en grund. Rent praktisk er det nemt at sætte op. Bedst er det, at det er et nemt spil at forstå og gå til uden at underholdningen minimeres. Det kan derfor samle mange mennesker, og kan elevere ordinære sammenkomster med spænding, koncentration, frustration, og gøre det rigtig sjovt. Derfor anbefaler vi Klodsmajor til alle lejligheder, men særskilt i sammenhænge hvor aldrene spænder vidt. Byg, fjern, stabl, gentag, og find klodsmajoren iblandt jer.

Læs også vores brætspil anmeldelse af Trivial Pursuit.

5/5 - (20 votes)

Indholdsfortegnelse