Anmeldelse af Ticket to Ride

Artiklen indeholder reklamelinks.

Ticket to Ride er et sjovt og vanedannende strategi- og familiespil, som har vundet et hav af priser og med sit enkle design sikrer, at alle fra 8 år og op kan være med. Spillet handler kort fortalt om at bygge jernbanestrækninger fra by til by gennem en verdensdel, et land eller en by (det afhænger af hvilken udgave du spiller). Det handler om at blive den mest berejste, og jo længere ruter, du kan danne, des flere point får du. Den spiller, som samler flest point, kan kalde sig for vinder af Ticket to Ride.

Køb Ticket to Ride

Hvad handler Ticket to Ride om?

Helt basalt går Ticket to Ride ud på at finde den, der er bedst til på strategisk vis at få lagt togskinner mellem en række storbyer, som er angivet på spillepladen. I det originale spil foregår dette i USA, men som man kan se under vores afsnit om ‘udvidelser’ (længere nede i anmeldelsen), at der er mulighed for at spille i en lang række lande og verdensdele.

Som spiller bliver man også belønnet for at lægge så lange jernbanestrækninger som muligt. Deltagerantallet er sat til mellem to og fem, og hver spiller starter med at få tildelt togvognsbrikker i en af de fem mulige farver. Herefter trækker alle deltagere tre rutekort. På hver af dem er angivet to byer, man som spiller skal forsøge at få til at hænge sammen. Jo længere vej, der er mellem to byer, jo længere bliver togstrækningen naturligvis, og desto flere point er der på højkant. Lykkes man derimod ikke med at bygge en rute, før spillet slutter, trækkes pointene fra rutekortet i stedet fra den samlede score. Så det gælder om at vælge sine ruter med omhu.

Hver spiller får desuden fire togvognskort. Og når det er din tur til at spille, kan du enten trække nye togvognskort, gøre krav på en rute på spillepladen eller trække nye rutekort. At gøre krav på en rute betyder ganske simpelt, at man lægger det antal togvognskort, som skal til for at fylde en give rute eller toglinje op. Herefter kan man så placere et tilsvarende antal af sine farvede togvognsbrikker på ruten for at markere, at man har lagt skinner der.

Ruterne er markeret på spillepladen med særlige farver, som matcher farverne på togvognskortene, eller grå felter, og de grå felter kan bruges til lige den farve, man ønsker. Der gives point, hver gang man lægger en rute mellem to byer, ekstra point for at opfylde sine rutekort samt bonuspoint for at bygge den længste rute på kortet. Den, der til sidst står med flest point, har naturligvis vundet spillet.

Hvad medfølger i købet af Ticket to Ride?

I Ticket to Ride-æsken finder du følgende:

• 1 stort spillebræt på cirka 50 gange 80 cm.
• togvogne i plastik og farvet i 5 forskellige kulører (der er 48 togvogne i hver farve, de 3 er ekstravogne i tilfælde af at I mister en vogn eller to over tid)
• 5 pointbrikker i matchende farver som togvognene
• 15 togstationer
• 110 togvognskort,  30 rutekort samt et pointkort for længste rute
• spilleregler

Spiloplevelse

Ticket to Ride er et alsidigt brætspil, som både kan spilles mellem voksne og på tværs af forskellige aldersgrupper. Den brede målgruppe gør det til et spil, som egner sig til de fleste lejligheder. Selvom der er en del regler at sætte sig ind i, er hverken de eller selve det at spille svært. Men der stilles alligevel nogle krav til at skabe sig et overblik og lave en strategi, som gør spillet både udfordrende og interessant. Man kan som deltager have forskellige måder at gå til spillet på. Eksempelvis er der stor forskel på, om man beholder alle sine kort skjulte længst muligt og så pludselig slår til, eller om man hurtigt blotter sig og viser sin mere langsigtede plan.

Spillet tager mellem en halv og en hel time at spille og bliver mere og mere intenst, efterhånden som afslutningen nærmer sig. Hvis man ikke får lagt sine kort rigtigt, risikerer man at blive fanget med en hånd, som giver minuspoint til sidst, og på den måde er spillet spændende lige til det sidste, hvor afgørelsen falder. Alt i alt et medrivende og anbefalelsesværdigt familiespil med et element af held, som er med til at gøre, at Ticket to Ride er mindst lige så sjovt at spille for små som for de lidt større.

Spilgennemgang

Begyndelsen

Hver spiller vælger den farve, de ønsker at spille med. De får 45 togvogne i den farve, hvilket betyder, at der er tre togvogne til overs for hver spiller. Det er ekstravogne, som kan bruges, hvis en vogn skulle blive væk. Pointmarkørerne placeres på spillepladen på start-mærket. Herefter deles rute- og togvognskort ud, sådan at hver spiller har henholdsvis tre og fire af dem, og der lægges desuden fem togvognskort ud på bordet med billedsiden opad. Endelig lægges der et bonuskort til den spiller, som formår at lægge det længste togspor, ved siden af laden. I spillets rejseånd er det den spiller, som har mest erfaring med at rejse, som begynder i Ticket to Ride.

Midten

Den mest berejste spiller begynder som sagt, og ved hver tur kan du vælge, om du vil trække to nye togvognskort, trække nye rutekort eller gøre krav på en rute. Hvis du skal gøre krav på en rute mellem to byer, skal du kunne lægge det antal togvognskort – og i den rigtige farve, som matcher farven på spillebrættet – som svarer til rutens felter. Når du har gjort det, kan du placere dine egne togvognsbrikker på ruten og dermed gøre den til din. I hver runde må en spiller foretage sig én af de nævnte tre handlinger, så selvom du skulle kunne det, må du altså ikke gøre krav på to ruter på samme tur. Når en spiller har haft sin tur, går det i urets regning til den næste, som så igen har samme tre valgmuligheder. Når du trækker de to togvognskort, kan det enten være fra de fem kort lagt ud på bordet med billedsiden opad eller fra bunken fra bordet.

Hvis man kan, er det en god idé at få sine forskellige ruter til at hænge sammen, sådan at man skaber en virkelig lang, sammenhængende rute. Det kan resultere i, at man vinder bonuskortet for længste rute, men det er ikke et krav. Man kan altså sagtens lægge skinner mellem vidt forskellige byer på kortet uden, at alle ens ruter hænger sammen.

De særlige togvognskort, som har alle regnbuens farver, kan bruges som erstatning for hvilket som helst andet togkort, og man kan derfor kalde dem for jokere. Disse jokere kan altså bruges sammen med eksempelvis to grønne kort for at gøre krav på en toglinje med tre grønne felter. Når man har spillet sine togvognskort og har gjort krav på en rute, lægges togvognskortene til side og kan ikke bruges igen.

Som nævnt er der grå felter på pladen, og her kan man bruge enhver farve togvogne. Det vil også sige, at en rute mellem to byer, som udelukkende består af grå felter, kan besættes med enhver slags farvede togvogne – dog skal ruten bestå af samme farve. En rute med grå felter kan altså gøres krav på med eksempelvis to grønne togvognskort, to røde togvognskort, to blå togvognskort og så fremdeles.
Jo længere en rute, des flere point giver den. Dette er markeret på spillepladen i en lille tabeloversigt. Når du får et antal point, skal du flytte din pointmarkør tilsvarende ude i kanten af spillepladen.

Afslutningen

Spillet slutter, når en spiller har to eller færre togvognsbrikker tilbage ved afslutningen af en tur. Herefter får alle spillere, også personen selv, en tur mere, og så skal pointene gøres op. Hver spiller skal nu vise sine rutekort, sådan at det kan tjekkes, om der er lagt skinner fra de byer, som skulle forbindes. Hvis man har klaret at forbinde de to byer, som et rutekort foreskrev, får man det antal point, som står på kortet. Det er ligegyldigt, om ruten er den kortest mulige, eller om den er skæv og snørklet, bare byerne er knyttet sammen af skinner og togvognsbrikker fra samme spiller. Har man ikke opfyldt kravet fra et af sine rutekort, bliver pointantallet i stedet trukket fra ens samlede score.

Når alle scorer er gjort op på denne måde, skal det afgøres, hvem der har lagt den allerlængste sammenhængende rute på kortet. Den spiller får det særlige bonuskort på 10 point – skulle to spillere have præcis lige lange ruter, får de begge de 10 point. Den spiller, der til slut har flest point, har naturligvis vundet. Skulle det ske, at der også her er en uafgjort situation, vinder den spiller, som har gennemført flest rutekort.

Ticket to Ride regler

• Først sættes spillet op med spillepladen foldet ud
• Herefter tager hver spiller 45 togvogne i den farve, de vælger at være. Herudover tager de den matchende pointbrik, som placeres på start på spillepladen
• Hver gang en spiller får point ved at lægge en rute på spillepladen, rykkes pointbrikken tilsvarende
• Herefter uddeles fire togvognskort til hver spiller – disse kort holdes hemmeligt
• Resten af togvognskortene placeres i en bunke med bagsiden op, men de øverste fem kort lægges op med forsiden opad ved siden af spillepladen, så de er synlige for spillerne
• Også pointkortet for at lægge den længste rute lægges op ved siden ad brættet
• Nu skal hver spiller have tre rutekort
• Hver spiller kan nu vælge at beholde alle kort eller kun to. Hvis de vælger det sidste, lægges et af kortene tilbage nederst i bunken, som placeres samlet ved siden af brættet
• Disse rutekort holdes hemmeligt spillet igennem
• Den spiller, som har rejst mest i sit liv, begynder spillet, som herefter fortsætter med uret
• Når det er ens tur, kan man enten:
  1) Trække togvognskort. Hvis man trækker et af de fem fra bordet, trækker man derefter yderligere et nyt kort fra bunken og lægger op på bordet, hvorefter man trækker et nyt til hånden enten fra bordet eller bunken. Man kan også trække direkte fra bunken. Trækker man et synligt regnbuefarvet lokomotiv fra de fem kort fra bordet, får man kun lov at trække det ene kort. Man kan ikke først trække ét kort og derefter et lokomotivkort fra de fem åbne kort fra bordet. Det er heller ikke lovligt først at trække et kort fra bordet, så trække et erstatningskort fra bunken, som er et lokomotiv, og så tage det kort op også. Man skal så vælge et andet kort i stedet
  2) Gøre krav på en rute. Dette gøres, når man har nok togvognskort til at matche en af de ruter, som er optegnet i den matchende farve på spillepladen. Når man har vist, at man har det rigtige antal kort i den rigtige farve, kan man sætte sine togvognsbrikker på felterne og på den måde markeret, at man har gjort krav på ruten. Herefter flytter man sin pointbrik det rigtige antal pladser svarende til antallet af vogne, man har placeret – pointsystemet kan aflæses på spillepladen. Herefter lægges togvognskortene til side
  3) Trække tre nye rutekort. Hvis man gør det, skal man beholde mindst et af dem, men man må også gerne beholde to eller alle tre. Hvis man vælger at lægge et eller flere kort tilbage, placeres de nederst i kortbunken
• Hver spiller har altså disse tre muligheder for at handle, og når det er gjort, går turen videre
• I togvognsbunken er der en særlig slags kort udover de ensfarvede. Dette kort er flerfarvet og har form af et lokomotiv, og det gælder som en joker, der kan træde i stedet for et hvilket som helst andet togvognskort, man mangler
• Hvis tre ud af de fem togvognskort på bordet på noget tidspunkt er lokomotivkort, dvs. jokere, skal alle fem kort skiftes ud med fem nye fra bunken, og de fjernede kort skal lægges nederst i bunken
• Der er i princippet ingen grænse for, hvor mange kort en spiller kan have på hånden
• Når man gør krav på en særlig rute, skal man have togvognskort i samme farve som de felter, ruten er markeret med. Nogle ruter eller felter er dog bare grå, og det betyder, at en hvilken som helst farve togvognskort kan passe hertil. Dog skal enhver rute udgøres af samme farve togvogne
• En spiller kan gøre krav på hvilken som helst rute på brættet uden at tage hensyn til, hvor vedkommendes andre skinner eller ruter er placeret – de behøver altså ikke at ligge i forlængelse af hinanden
• Man kan aldrig lægge flere skinner, end der er mellem to byer, i én tur
• Mellem nogle af byerne er der to parallelle ruter. Samme spiller kan aldrig sætte sig på begge disse ruter, men kan kun gøre krav på den ene af dem
• I tilfælde, hvor der kun er to eller tre spillere, kan kun en af dobbeltruterne bruges. Så snart en spiller har gjort krav på en af de to, lukkes den anden og kan ikke bruges længere
• Mod slutningen kan det ske, at der er færre end tre kort i bunken med rutekort. I så fald trækker man det antal, der er tilbage
• Når en spiller kun har to eller færre togvognsbrikker tilbage, slutter spillet. Hver spiller får så en sidste tur, også spilleren med de få brikker
• Hvis en spiller klarer at udføre de missioner, der er givet på rutekortene, og får placeret sine togvognsbrikker mellem to byer anført på sit rutekort, lægges antallet af point på rutekortet til spillerens samlede score. De missioner, som ikke opfyldes, men hvor spilleren har rutekortet på hånden, giver omvendt strafpoint svarende til antallet af point på kortet
• På brættet er der allerede ført score med de antal ruter, hver spiller har fuldført. Nu afsløres rutekortene fra hænderne, og der lægges point til eller trækkes fra alt efter, om man har fuldført de ruter, kortene anviser
• Spilleren med den længste sammenhængende rute får bonuskortet med de 10 point. Har to spillere lige lange sammenhængene skinner lagt på brættet, får begge de 10 bonuspoint
• Spilleren med flest point vinder. Skulle stillingen være uafgjort, vinder den spiller, som har gennemført flest af sine rutekort. Skulle der stadig være uafgjort, vinder spilleren med den længste rute-kortet. Og skulle der stadig her være tale om en uafgjort stilling, deles sejren

Historien om Ticket to Ride

Det første Ticket to Ride blev udviklet af Alan R. Moon og blev sendt på markedet i 2004. Spillet blev en kæmpe succes og er siden – som du kan se nedenfor – udkommet i en række lande og på en lang række sprog uden for det amerikanske marked. Ticket to Ride har vundet et hav af priser verden over for bedste brætspil og er blevet nomineret til endnu flere. Læs mere om Alan R. Moon og brætspillets historie inde på spiludgiverens hjemmeside.

Udgivelser af Ticket to Ride

Den allerførste udgave af Ticket to Ride udkom som nævnt i 2004 og tager spildeltagerne til USA. Men siden da er der kommet et væld af nyudgivelser af det populære brætspil, og her vil vi lave et kort oprids.

Da en række af spillene blot er oversættelser, men indeholder de samme regler, går vi ikke nærmere ind i deres opbygning. Der er dog også kommet et par udvidelser og nye udgaver, som er værd at nævne, og dem kommer vi ind på til sidst.

Udgivelserne dækker over:

• Ticket to Ride Europe: inden for denne serie findes en lang række underinddelinger i europæiske lande, herunder en nordisk version til mellem to og tre spillere. Der findes også en med Storbritannien, en fransk, en hollandsk, en schweizisk og en tysk udgave.
• Ticket to Ride Asia: i denne udgave af Ticket to Ride foregår det i Asien.
• Ticket to Ride Afrika: hvis du er vild med Afrika, så skal du prøve denne udgave.
• Ticket to Ride Europa 1912: en udvidelse med varehuse, remiser og helt nye rutekort.
• Ticket to Ride India: endnu en udgave af Ticket to Ride, som foregår i Indien.
• Ticket to Ride USA 1910: en udvidelse af det populære originale spil med hele tre nye måder at spille på.
• Ticket to Ride: First Journey: denne udgave er en juniorversion, som tager børnene med på en fascinerende togrejse.
• Ticket to Ride London: foregår i 1970’ernes London
• Ticket to Ride New York: foregår i 1960’ernes New York
• Ticket to Ride Rails and Sales: tager jer på en rejse hele verden rundt
• Ticket to Ride Mystery Train Expansion
• Ticket to Ride Alwin and Dexter – The Monster Expansion

Udover alle disse forskellige udgaver, som ofte kan kobles sammen på kryds og tværs og skabe kæmpe store spil, findes der nogle computerspil, som også er værd at nævne:

• Ticket to Ride: Online: kan spilles inde på Days of Wonders’ hjemmeside
• Ticket to Ride: The computer game: fås både i Mac- og Windows-versioner. Spillet dækker både den originale version af spillet, Europa-versionen, den i Schweiz samt Ticket to Ride: USA 1910 – sidstnævnte skal dog downloades, men det er gratis.

Vores vurdering af Ticket to Ride

Kort fortalt er Ticket to Ride en kæmpe fornøjelse at spille. Det kombinerer spænding og strategisk tænkning. Spillets opbygning gør, at man kan spille det igen og igen uden at føle, at man gentager det samme spil, da hver gang vil byde på nye kort og muligheder. Der er ofte rift om visse centrale strækninger på kortet, og det er derfor ekstra tilfredsstillende at få placeret sine togvognsbrikker på en måde, så modstanderne bliver afskåret fra at komme derhen, hvor de gerne vil. På den måde kan man også drille hinanden, og selvom der også er held involveret i forhold til, hvilket kort man trækker, stiller spillet nogle krav til at tænke taktisk, som gør det til god og udfordrende underholdning, samtidig med at man hygger sig. Super godt familiespil, som kun kan anbefales!

Læs også vores brætspil anmeldelse af Det Dårlige Selskab.