Anmeldelse af Carcassonne
|Artiklen indeholder reklamelinks.
Carcassonne er med god grund blevet et af de helt store klassiske brætpil. Det er et spil som er let at lære, men som bliver ved med at give udfordringer uanset hvor meget man spiller det. På trods af det simple design, føles spillet altid nyt, når man finder det frem til en familieaften. Carcassonne går kort fortalt ud på at man skal bygge byer, veje og klostre i det skønne franske landskab. Det lyder simpelt, men det er langt mere udfordrende og strategisk end man skulle tro.
Carcassonne er et spil, hvor man kan drille hinanden på kryds og tværs – uden at det går hen og bliver irriterende for parterne. Det afgørende element er, hvor meget kontrol du kan få over landskabet – jo mere kontrol, jo større chance er der for at du vinder. Det er et strategisk, udfordrende og sjovt brætspil, som er velegnet til familien, men kan også benyttes i selskab med venner og bekendte.
Hvad handler Carcassonne om?
Som nævnt handler Carcassonne om at bygge byer, veje og klostre. Spillet starter ud med, at man vender en brik, som viser et stykke landskab. Brikken lægger man efterfølgende ned på det eksisterende landkort. Nu kan man vælge at lægge en af sine borgere på enten en by, en vej eller en mark. Når denne by, mark eller vej er bygget færdig, får man point alt efter, hvor stor den by, vej eller mark nu er blevet. Herefter vender borgeren tilbage til puljen, og kan gøre sig klar til nye opgaver, næste gang det bliver ens tur. Hver spiller har otte borgere, og derfor gælder det om at bruge dem fornuftigt.
Hvad medfølger i købet af Carcassonne?
Spillet indeholder 72 landskabsbrikker (inklusiv de 12 brikker fra ”floder” udvidelsen). Derudover medfølger der 40 følgesvende i træ (otte borgere i fem farver), et oversigts kort med de vigtigste regler og en pointtavle. Sidst og ikke mindst er der også en regelbog inkluderet i spillet, hvilket altid er rart at have uanset hvilket brætspil man spiller.
Spilgennemgang
Begyndelsen
En tilfældig spiller lægger brikken med de omvendte farver på bagsiden ned på bordet. Og den brik bliver så startbrikken, som er den man går ud fra i begyndelsen. Efterfølgende begynder spillerne skiftevis at tage landskabsbrikker fra bunken, vender dem om, kigger på dem og sætter dem ved siden af, over eller under startbrikken. Man må kun sætte en brik på, som passer til brikken den rører. Veje passer med veje, byer passer med byer, mark passer med mark og så videre. Når man lægger en brik, skal man vurdere om man lægger den for selv af få en fordel, eller om man hellere vil genere en af modspillerne.
Det mest optimale vil være, at lægge en brik som gør begge dele på en gang – du slår altså to fluer med et smæk. Mange vil også være fristet til at se, hvor store byer kan blive, eller hvor lange vejene kan blive. Det bliver dog ret hurtigt tydeligt at små byer og korte veje er den sikre vej til at score point. Men din strategi afhænger helt og aldeles af, om du vil optimere dine point, eller ha’ det skægt og bygge enorme, flotte byer.
Selve spillet
I det hele taget er Carcassonne et spil, der giver masser af frihed til, hvordan man vil spille det. I mange brætspil er der én måde at vinde på – dvs. én vinder-strategi. Men det er ikke tilfældet for Carcassonne. For i Carcassonne kan man opnå succes ved at anvende mange forskellige strategier. Men spiller man på mobilen er det lidt en anden sag. Her er der nemlig nogle basale tricks, der virker over for den kunstige intelligens. Dette er faktisk relativt kedeligt og forudsigeligt, men er ret let at modvirke, når man først finder ud af, hvad der foregår. Carcassonne er et brætspil, som er sjovest og mest hyggeligt samt udfordrende at spille med flere mennesker end to.
Sådan vinder du
Når man googler ”vinder strategier til Carcassonne” kan man stort set koge de anbefalede strategier ned til: tænk dig om, spil varieret og prøv at få flest point. Altså ikke nogen entydig vej til sejr, hvilket jo bare er skønt, da det er dét, der gør spillet noget sjovere og mere strategisk.
Nå man sætter en følger på f.eks. en by, er det ikke ensbetydende med at man har sikret sig pointene. Det er den spiller der har flest følger på en by/vej/mark osv. Der for pointene. Har man lige mange, får man lige mange points. Dette er nogen af de mest seriøse problemer, som spillerne står over for. For naturligvis er det surt at bruge brikker på at bygge noget op, bare for at se en modstander snylte sig til pointene. Men når man sætter en følger mere på sit objekt, har man jo en mindre til at tjene points andre steder i spillet. Og man har jo kun otte følgere i det hele, så det gælder om at vælge klogt.
Man kan vælge at tage hævn ved at lægge brikker til byen, så den er stort set (eller komplet) umuligt at afslutte. Denne øje for øje mentalitet er ikke noget man skal bruge i hverdagen, men i spil kan det give en form for retfærdighedsfølelse.
Det skal lige siges at man ikke kan sætte følgere på andres brikker. Hvis man vil sætte en følger på en by der er startet af en modspiller, skal man selv lægge en brik, der udvider byen og så sætte sin følger på den brik.Det der med ikke at kunne afslutte en by, er for øvrigt noget af det mest frustrerende i spillet. Hvis man har bygget sin så… skal vi sige kreativt, at der bare ikke er særligt mange brikker der kan afslutte den, så bliver spændingen om at trække den brik meget intens.
Carcassonne regler
Reglerne er forholdsvis simple, og derfor kan enhver forstå spillets gang. På skift, vender spillerne en brik, lægger den til de forgående brikker og vurderer om der skal sættes en borger ind på en vej, by, mark eller kloster. Tingene giver point efter, hvor svære de er at færdiggøre. Et kloster giver f.eks. flest point, men skal være omgivet af land på alle sider, før pointene bliver udløst. Og det kan være en meget svær opgave at få et kloster til at blive omgivet af land på alle sider. Spillerne bliver ved med at trække brikker, indtil der ikke er flere tilbage. Når der ikke er flere tilbage, er det bare at give sig i kast med at tælle point. Den spiller med flest point vinder.
I langt de fleste udgaver af spillet som kan købes i dag, indeholder den udvidelse der hedder ”floder”. Det er et lille spil, der spilles inden det rigtige spil går i gang. Man starter med en flods udspring og skal så lægge flodens løb indtil de 12 brikker er brugt op. Dette er med til at give resten af spillet noget dynamik og øge variationsmulighederne i landskabet. Det hele føles naturligt og intuitivt, når man lige har prøvet det en enkelt gang, eller to.
Carcassonne’s historie
Den første udgave af Carcassonne kom i år 2000 og blev skabt i Tyskland. Spillet vandt omgående både Spiel des Jahres og Deutscher Spiele Preis. Spillet har solgt over 7 millioner eksemplarer, og der bliver holdt verdensmesterskaber i spillet. Hvis man klikker sig ind på boardgamegeek.com, er det kun The Settlers of Catan, der har flere anmeldelser end Carcassonne. Det siger lidt om den plads Carcassonne har opnået i brætspilverdenen. Brætspillet Carcassonne er opkaldt efter den franske by Carcassonne. Det er derfor et brætspil, som er baseret på et rigtigt landskab og en realistisk historie. Noget af det som udviklerne er blevet inspireret af er især byens trykke og tydelige mure. I brætspillet er det tydeligt at se, hvor en by-brik slutter på grund af de tykke mure. Det resterende landskab har udviklerne selv prøvet at designe med meget lidt inspiration fra byen Carcassonne.
Brætspillet har i mange år været en favorit blandt brætspils fanatikere, og det ser ikke ud til lige foreløbig at Carcassonne går hen og mister popularitet. Faktisk bliver udviklerne ved med at designe nye udgivelser/udvidelser af spillet, hvilket er et tegn på efterspørgsel og vækst. Der kommer stort set en ny udgave om året og antallet af udvidelser vokser stødt. Væksten minder meget om andre brætspil klassikere så som Ticket to ride og Monopoly, som også får udvidelser eller nye udgivelser med jævne mellemrum. Når man først har et hit, gælder det om at holde det i live og forsøge at fornye det med mere spændende grafik – og det gør Carcassonne-udviklerne til UG. Noget af det mange savner fra Carcassonne universet er en rejseudgave med små magnetiske brikker, hvilket sikkert bliver til en realitet på et eller andet tidspunkt.
Udgivelser af Carcassonne
Der er rigtigt mange udgaver af Carcassonne. Det er lige fra “My First Carcassonne” (som er en lettere udgave til de yngste, som kan spilles fra fire år og op) til “New World: A Carcassonne Game” (hvor man skal bygge sig henover USA fra øst til vest). “Carcassonne: The Discovery” er en udgave, hvor det er lidt nemmere at få point, og derfor er spilletiden noget lavere end andre Carcassonne udgaver. I “Carcassonne: Wheel of Fortune” bliver du introduceret til et element af held, da et lykkehjul har en afgørende betydning for spillets gang.
En anden populær udgave af Carcassonne er “Carcassonne: Gold Rush”, hvor man er tilbage i 1800-tallets USA for at grave guld. Der er også en to spillers udgave af spillet, hvilket kan virke lidt overflødigt, da den oprindelige udgave sagtens kan spilles af to personer. Et af de nyeste skud på stammen er “Carcassonne: Safari”, hvor man skal ud og kigge på dyr i Afrika. Og så er der udgaver med Star Wars (der har lidt af et kamp system), Biblen, Amazonas (der har lidt væddeløb indbygget i spilmekanikken), byer med flere.
Den udgave der skildre sig mest ud er “Carcassonne: The Dice Game”, hvor man skal bygge en by ud af terninger. Men ud over de forskellige udgaver af spillet, er det der gør Carcassonne så levedygtigt de mange udvidelser. Dem kommer vi tilbage til.
Der er visse personer der klager lidt over at brikkerne ikke er synderligt lækre (til gengæld kan man jo sige at designet af følgerne, de såkaldte meepels er så ikonisk at de ofte optræder som ikon for spillebrikker i al almindelighed). Men det er vist kun de mest hardcore brætspils fanatikere, der har den slags problemer. Selv om man har et skakspil med lidt ordinære brikker, ændrer det jo ikke på, at skak er et genialt spil. Carcassonne er ikke et ”vise frem og prale af” spil. Derimod er Carcassonne et ”tage frem og spil” spil. Det er simpelt, elegant og altid udfordrende.
Vores vurdering af Carcassonne
Carcassonne er og bliver en klassiker på linje med Matador og Afrikas stjerne. Det er et spil, som alle familier bør have på sin hylde derhjemme. Det er let at gå til, spilletiden er overkommelig og spillet gentager aldrig sig selv. Det er et spil, hvor spillepladen altid varierer, da det er op til spillerne, hvordan pladen/landskabet kommer til at se ud. Man kan være den forsigtige spiller, der bygger små byer og får sikre points. Men man kan også være den visionære der satser på store byer og prøver at få så mange bonus points som muligt. En anden spillestil er at droppe byerne og satse alt på klostre og veje. Det er op til dig at finde ud af, hvilken spillestil du har mest succes med.
Hvis man bliver træt at brætspillets landskab, så kan man altid købe en anden udgave eller en udvidelse. Der er jo trods alt en lang række udgaver og udvidelser at vælge mellem. Noget af det brætspil designerne har gjort ekstremt godt er udvikling af mini udvidelser. En mini udvidelse består ofte af en æske med 4 til 20 nye brikker samt et par nye regler, hvilket kan ændre dynamikken i høj grad, så det bliver en helt ny oplevelse at spille Carcassonne. Carcassonne’s eneste minus er, at mini udvidelserne ikke er universelle. Ment på den måde, at man ikke kan bruge en udvidelse fra det originale spil til f.eks. Amazonas udgave.
Er du interesseret i flere familiespil? Så eventuelt læs vores brætspil anmeldelse af familiespillet Partners.
Indholdsfortegnelse