Anmeldelse af Settlers of Catan

Settlers of Catan

Kort om Settlers of Catan

  • 12+ år
  • 3-4 spillere
  • Spilletid på 60-120 minutter
  • Familiespil/strategispil

Settlers of Catan er et taktisk familiespil om handel og magt – en klassiker indenfor brætspilsverdenen. Simpelt nok til at alle kan være med, men komplekst nok til at en god strategi belønnes. Man starter med et par huse og et par veje. Herefter udvider man sit lille rige ved hjælp af de ressourcer, terningekastene giver spillerne og dem, man kan handle sig til – eller stjæle fra de andre. Point fås ved at bygge og forbedre huse, ved hjælp af udviklingskort eller gennem særlige specialkort, der kan skifte ejer i løbet af spillet. Den første spiller som får 10 point kan kalde sig for vinder.

Vi har foretaget en grundig prissammenligning, hvor alle danske forhandlere af Settlers of Catan har været med i sammenligningen. Herunder linker vi til den forhandler, der tilbyder den laveste pris.

Køb Settlers of Catan

Udgivelser af Settlers of Catan

Der er utallige udvidelser og variationer indenfor Settlers of Catan-universet. De mest almindelige skaffes let på både dansk og engelsk – det er heller ikke umuligt at støde på tyske versioner. Det er dog værd at bemærke, at der kan være forskel på størrelsen og formen på nogle af brikkerne i forskellige landes versioner. Derfor kan de ikke nødvendigvis kombineres. Til grundspillet og mange af udvidelserne kan man købe en ekstra udvidelse til 5-6 personer. Byer og Riddere, Eventyrere og Pirater, Handelsmænd og Barbarer samt Søfarer bygger alle videre på grundspillet og kan ikke spilles uden det. Udvidelserne giver flere muligheder, mere variation og forøget kompleksitet. Der er også børne-, rejse- og familieversioner af grundspillet og såmænd en særlig luksusudgave, hvor både brikkerne og æsken er lavet i træ.

Varianter

Andre spil i Settlers of Catan-familien (nogle er selvstændige spil, andre kræver grundspillet) inkluderer Elasund – The First City, versioner, der foregår i forskellige geografiske områder og et antal historiske scenarier. De har temaer som inkarigets fødsel, romerrigets fald, stenalderen og oplysningstiden. Ja, der er såmænd Settlers of Catan i rummet, deriblandt en Star Trek version “Live long and prosper!”. Og det er man nok også nødt til, hvis man skal nå at prøve alle de forskellige versioner af Settlers of Catan. Nogle af de specielle versioner udgives ikke længere og kan derfor være svære at få fat i. Der findes også adskillige computerversioner af Settlers of Catan.

Hvad handler Settlers of Catan om?

Settlers of Catan er et klassisk strategibrætspil, hvor man samler ressourcer og skal prioritere, hvad man vil bruge dem på. Man kan interagere med de andre spillere gennem handel, men også ved at genere dem ved hjælp af røveren eller med de udviklingskort, der gør det muligt. Nye huse kan bygges og eksisterende huse opgraderes til byer, som øger produktionen af de tilstødende ressourcer. Man konkurrerer også om længste vej og største riddermagt, som giver point. Variation i opbygningen af spillepladen og terningernes indflydelse gør, at hvert nyt spil Settlers er forskelligt fra det foregående.

Hvad medfølger i købet af Settlers of Catan

Æsken indeholder reglerne, en opslagsbog, 18 almindelige landfelter, 18 havfelter og et ørkenfelt, råstofkort (spillets ressourcer), fremskridtskort, to specialkort, oversigtskort over ressourceomkostninger til spillerne, spillebrikkerne (veje, huse og byer i fire forskellige farver, en sort røver), talbrikker og to terninger, som det kan betale sig at blive gode venner med…

Spilgennemgang og regler

Opsætning

Medmindre man vælger at benytte den standard opstilling, der foreslås til første spil, blandes brikkerne med land og havfelter hver for sig. Spillepladen opbygges ved at man lægger landfelterne i et sekskantet mønster og omgiver dem med havfelterne. Hvert andet havfelt har en havn, som kan bruges til at handle med banken i et mere fordelagtigt forhold. De skal placeres skiftevis én med havn og én uden. Talbrikkerne lægges på landfelterne (med undtagelse af ørkenen) i en rækkefølge, der sikrer en rimelig balance, så de gode og dårlige tal ikke klumper sig sammen – jo tættere på 7, jo oftere slås de med to terninger. Der er intet tal på ørkenfeltet, men her står i starten en røver, som i løbet af spillet vil lave ravage.

Hver spiller får sine 15 veje, 5 huse og 4 byer. Udviklingskortene skal blandes og placeres med bagsiden opad, mens råstofkortene ligger i hver sin bunke. Reglerne foreslår at ældste spiller starter. Det kan naturligvis give en udfordring for høflige mennesker, hvis der er kvinder med ukendt alder iblandt spillerne (“aldrig spørge om…”). En tilfældig udvælgelse kan nu også uden problemer anvendes.

Starten

I hver af de første to runder placerer man et hus i krydset mellem tre felter og en vej fra huset til et andet kryds. Man kan dog kun placere huse i kryds, hvor ingen af nabokrydsene har hus eller by i forvejen. Denne “afstandsregel” gælder også senere i spillet, når man placerer nye huse. Disse runder foregår efter “switchback”-princippet. Man fortsætter i urets retning til sidste spiller, som så starter runde 2, hvorefter man bevæger sig tilbage mod uret til spiller 1. Startspilleren kan derfor placere sit første hus et rigtig godt sted, mens det bliver sværere at finde en god placering til hus nr. 2, efter alle de andre spillere har placeret begge deres huse. Omvendt har sidste spiller mulighed for at placere to huse i træk efter de andre har placeret deres første hus.

I 2. runde uddeles der også et råstofkort for hvert landfelt, det placerede hus støder op til. Landfelt/Råstof: Klipper/Malm, Agerjord/Korn, Skov/Træ, Lerjord/Ler og Eng/Uld. I de fleste situationer er det fornuftigt at sikre adgang til så mange ressourcer som muligt. I nogle tilfælde kan det dog give mening at satse hårdt på ét råstof i kombination med råstoffet for denne havn.

Hovedfasen

Fra runde tre går det med uret resten af spillet. Hver spiller kaster de to terninger og der uddeles ressourcer baseret på terningekastet. Alle felter med det pågældende nummer giver én af det tilhørende råstof for hvert hus (ikke kun den aktive spillers!), der grænser op til feltet. Byer giver to råstoffer. I det øjeblik, der slås 7, skal alle spillere aflevere halvdelen af deres råstofkort (rundet ned) til banken, hvis de har over 7 af dem. Andre typer af kort tæller ikke med.

Røveren kommer derefter i aktion: Den aktive spiller udvælger et felt, hvor røveren flyttes hen. Det giver spilleren ret til at stjæle et råstofkort fra en spiller, der har hus eller by ved feltet. Hvis flere spillere opfylder dette krav, kan der frit vælges mellem dem. Hverken den røvende eller røvede spiller får lov at udvælge det stjålne råstofkort. I stedet trækker den aktive spiller ét, når han får dem præsenteret med bagsiden imod sig. Er der ingen råstofkort at stjæle, er det bare ærgerligt. Feltet er besat af røveren, så længe han står der. Indtil han rykkes væk, giver feltet derfor ikke ressourcer, uanset hvad terningerne siger. Spiller man fremskridskortet “ridder” i sin tur, må man flytte røveren på samme måde, som hvis der var slået 7. Dog tjekker man ikke antal råstofkort i den forbindelse.

Handel og udviklingskort

Den aktive spiller har ret til at handle med de andre spillere. Handel spiller som regel en vigtig rolle, da den enkelte spiller sjældent kan skaffe tilstrækkeligt af alle fem råstoffer. Spilleren kan bruge sine råstoffer på at bygge nye veje og huse, opgradere eksisterende huse til byer og købe fremskridtskort. Hver af disse handlinger kræver en bestemt kombination af råstoffer. Veje er nøglen til at få adgang til nye felter. De skal placeres i forlængelse af spillerens eksisterende veje. Nye huse skal placeres på spillerens vej, men må som tidligere nævnt ikke placeres, hvor der allerede er et hus eller en by i et nabokryds.

Der er ingen øvre grænse for antallet af køb, man kan foretage i en runde. Udover ridderkort kan fremskridtskort give mulighed for at skaffe ressourcer, anlægge to nye veje eller få sejrspoint. Man kan kun bruge ét fremskridtskort pr. tur og normalt ikke i den tur, man køber det. Undtagelsen for reglen er sejrpoint, der gør spilleren i stand til at nå 10 point. De aktiveres automatisk og spilles alle på en gang, når en spiller erklærer sejr.

Udover de andre spillere kan man også handle med banken. Man betaler fire ens råstofkort for ét kort efter eget valg, medmindre man har hus eller by ved en havn. I så fald forbedres forholdet, man handler i, afhængig af typen af havn. De almindelige havne ændrer forholde til 3:1. Specialhavne giver mulighed for at aflevere to råstofkort af én bestemt type for det valgfri kort. De ændrer dog ikke på forholdet, når man sælger alle andre råstoffer til banken. Har man flere havne, bruger man det bedste forhold for hver enkelt handel.

Såvel handel som udviklingskort involverer de andre spillere, selvom det ikke er deres tur. Det kan i andre spil være noget kedsommeligt at læne sig tilbage og vente på sin næste tur, men sådan fungerer det altså ikke i Settlers of Catan.

Point og afslutning

Hvert hus er ét point værd og hver by to point. Har man brugt de fem huse, må man opgradere ét af dem til en by, før man kan bygge flere huse. Når en spiller bruger sit tredje ridderkort eller har fem sammenhængende veje, modtager denne et specialkort (“Største riddermagt” i det første tilfælde, “Længste handelsvej” i det andet). Hvert af disse kort er 2 point værd. En spiller, der overgår den første i antal riddere eller vejlængde, overtager det tilhørende specialkort.

I afslutningsfasen kan det ofte blive mindre venskabeligt. Spillerne er påpasselige, for ikke at give modstandere, der er tæt på sejren, hjælp til at komme over målstregen. Normalt er der også en tendens til røveren rammer den spiller, der ser ud til at være tættest på sejren. Skjulte sejrspoint eller pludselige skift i største riddermagt og/eller længste handelsvej kan ofte være afgørende. Spillet slutter i samme øjeblik en spiller har 10 point.

Historien om Settlers of Catan

Den tidligere tandtekniker Klaus Teuber står bag Settlers of Catan-serien. Det oprindelige spil blev udgivet i 1995 i Tyskland med titlen “Die Siedler von Catan”. Det vandt Spiel des Jahres og flere andre priser i det første år og spillet opnåede hurtigt internationalt anerkendelse som noget udover det sædvanlige. Hvor mange spil sælger godt de første år for så at forsvinde fra markedet, forblev Settlers of Catan et populært valg for brætspillere, også som årene gik. Det var ikke mindst takket være den store udbredelse, for det slog igennem langt udenfor Tyskland. Settlers of Catan var en del af den bølge, hvor europæisk-producerede brætspil for alvor erobrede markedsandele på den anden side af Atlanten og i resten af verden. Indtil nu er Settlers of Catan udkommet på 30 forskellige sprog, og der er produceret over 80 forskellige versioner/variationer indenfor universet. Tæller man computerversioner med, er tallet naturligvis endnu højere.

Oprindeligt havde Klaus Teuber udtænkt et langt mere omfattende koncept, hvor man først opdagede nye områder, så bosatte sig og udviklede sit samfund og til sidst kæmpede om territorier. Han valgte dog klogeligt at dele det op i tre forskellige spil. Kun Settlers of Catan fik for alvor fik succes. Opdagelsesdelen blev til spillet Entdecker og territoriekampen til Löwenhertz/Domaine. Selvom Teuber ser dem som “brødre”, er de adskilte spil uden direkte forbindelse til hinanden. Søfarer-udvidelsen giver dog også mulighed for at spille med et udforskningselement.

Vores vurdering af Settlers of Catan

Vi kan kun tale positivt om Settlers of Catan, som er et udfordrende strategispil for familien. Settlers of Catan er forholdsvis let at spille. Reglerne er overskuelige og enkle for et strategispil. En del børn under den angivne minimumsalder kan sagtens spille med, og det kan derfor snildt bruges som familiespil. Strategisk tænkning belønnes ikke desto mindre. Gode samarbejds- og overtalelsesevner kan være værdifulde, når der skal handles mellem spillerne. Det giver også et socialt element i spillet. Der er mulighed for at skrue lidt på antallet af point, der kræves for at vinde, hvis man ønsker at forlænge eller forkorte spillet.

Selvom grundspillet er for 3-4 spillere, kan det også spilles med to. Det giver dog et noget anderledes spil, medmindre man foretager ændringer. En mulighed er at spille to farver hver, eventuelt med en regel om kun at må handle med den anden spiller, ikke indbyrdes mellem egne farver. På nettet kan man finde diverse forslag til justeringer af opsætning og reglerne, så 2-personers spil bliver mere interessante – for eksempel Klaus Teuber’s egen Welfare Variant.

Det er praktisk taget umuligt at vinde uden en god strategi, men Settlers of Catan har også et betydeligt element af held. Man kan sagtens opleve spil, hvor man rammes af uheld, som ingen strategi kan forhindre eller udbedre. Man placerer f.eks. sine huse på gode felter, men terningerne bare langt hellere vil slå 4 end 6, selvom det er usandsynligt. Røverens placering kan også være svær at planlægge sig ud af. Ind imellem vil felter, man er dybt afhængig af, være spærret en stor del af spillet. Derfor skal man være forberedt på, at nogle spil Settlers kan være vældig frustrerende, selvom en uklog strategi ikke kan reddes af terningerne over et helt spil. Det kræver en god plan at vinde, omend det ikke altid er nok.

Er du interesseret i at læse flere familiebrætspil anmeldelser? Så tag et kig på vores brætspil anmeldelse af familiespillet Partners.

Køb Settlers of Catan

Anmeldelse af Settlers of Catan
5 (100%) 10 votes